lørdag den 7. august 2010

fødselsdag

Hvis nu bare jeg havde fødselsdag! Først og fremmest for festens skyld, men altså, jeg har simpelthen også så mange ting på min ønskeseddel i øjeblikket.. Jeg burde være et sommerbarn, det er altid på denne årstid at ønskerne vælter frem og her pengene er små.

Hvis nu bare jeg havde fødselsdag, uhh så ved jeg godt hvad jeg ska ønske mig - den fineste lille taske til at hænge blidt over skuldren min, en skødesløs panamahat, yndlingsparfumen og ikke at forglemme Chanels skønneste neglelak Miami Peach, måske det også ka blive til et par fine sorte stilletter, dem der hverken er lave eller høje og hvis jeg må ha lov at ønske, ja så må det meget gerne være fra Pura Lopez..... Og jeg kan blive ved og ved og ved og ved og ved og ved :)

Men det er andres tur i dag, i morgen og dagen derefter.. Jeg må tappert hænge i og vente til vinteren er mørkest, koldest og heldigvis ved at gå på hæld - så er det min tur!

3 kommentarer:

  1. OM jeg kender følelsen;) Men jeg kan trøste dig med, at selvom man er sommerbarn, så stopper drømmene om ting og sager ikke der... Men i modsætning til dig, så er min ret til gaveindkassering mere jævnt fordelt over året:) Og det skal man jo ikke brokke sig over :)
    Hvis jeg havde fødselsdag, så ville jeg ønske mig en af de skønne store striktrøjer, der er at finde i Tiffany for tiden, et par lækre gummistøvler at gå efteråret i møde i og endelig er jeg også interesseret i et par stilletter, ligesom dig! Et par som hverken er for smerteligt høje eller for kedeligt lave, men som bare har "den gode højde". Og jeg kunne snildt fortsætte med ønsker, men de her ønsker rangerer højest på min liste for tiden!

    SvarSlet
  2. Jeg synes også det er en fantastisk idé, hvis vi indførte halvårlige fødselsdage! Hvorfor kun holde fejre, give gaver og hygge sig 1 gang om året... Jeg er frisk på nye traditioner!

    SvarSlet
  3. Nye traditioner er meget velkomne, dem skal man ikke være bange for og da slet ikke når det handler om festivitas..

    Meget vand er løbet gennem bækken siden jeg har været her sidst, så jeg har måttet give mig selv lidt gaver.. Eller en del!! Neglelakken er kommet i hus, en fin lille selskabstaske plus de højt ønskede pura lopez stilletter (Første gang jeg skulle være fin med dem på, lykkedes det selvfølgelig at kradse hælen op ved at træde ned mellem brosten!! Ar#!+oerkj!!! Behøver jeg at sige at jeg synes brosten er noget møg!!)

    Lad os holde en fest!

    SvarSlet